Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tag den, Tottenham: Henry gør tykt grin med Spurs

Af Emil Plovgaard
15.01.2024 Kl. 22:29

Lionel Messi vandt prisen som årets bedste fodboldspiller anno 2023.

Det blev annonceret ved FIFA The Best-prisen i den engelske hovedstad, London, mandag aften.

Perioden, som der blev vurderet på, løb fra 19. december 2022 til 20. august 2023.

Messi vandt prisen foran Erling Haaland fra Manchester City og Kylian Mbappé fra Paris Saint-Germain.

I løbet af 2023 skiftede Messi netop Paris Saint-Germain ud med en tilværelse i Inter Miami. Dermed nåede han i løbet af kalenderåret og frem til bedømmelsesperioden altså at vinde både det franske mesterskab med Paris SG og The Leagues Cup med Inter Miami, hvilket i øvrigt var første gang i klubbens historie.

Messi sendte ni kasser ind i Ligue 1, inden han drog til USA, hvor han har fundet nettet 11 gange i 14 kampe.

Thierry Henry var sammen med Reshmin Chowdhury værter ved begivenheden, hvor Messi som nævnt vandt.

Men ingen af de tre finalister dukkede op. Det gav et ret akavet øjeblik. Og her følte Arsenal-legenden Thierry Henry trang til at sende ord af sted mod Tottenham.

– Desværre er vinderen ikke iblandt os til aften. Så jeg tager trofæet. Det skal jeg måske? Jeg mener … jeg kom jo hertil.

– Jeg har faktisk to grunde til at tage imod trofæet. Jeg vandt det aldrig, og du holder med Tottenham, ikke? Det er den anden årsag, for du kommer aldrig til at sætte dine hænder på et trofæ, så jeg tager imod den her. Tak til jer alle, sagde Henry.

Annonce