Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tæt på skifte: Mahrez skal til Manchester City

Af Jeppe Augustsen
21.05.2018 Kl. 18:39
Manchester Evening News beretter, at Manchester City nærmer sig et køb af Riyad Mahrez.

Leicester Citys kantspiller Riyad Mahrez var hovedpersonen i den helt store transfersaga i januar måned. En saga, der varede helt til den sidste dag i transfervinduet.

Manchester City bød £50 millioner plus Patrick Roberts for Mahrez' underskrift, men Leicester ville have £90 millioner – 770 mio kroner – og afviste derfor buddet fra City. 

Det var Riyad Mahrez dog meget utilfreds med. Stjernespilleren dukkede ikke op til klubbens træningspas og missede derfor kampene efterfølgende. Det er en situation, som The Foxes vil undgå. Derfor er de nu klar til at sælge. Avisen Manchester Evening News erfarer, at Manchester City nærmer sig en handel, der vil sende Riyad Mahrez til Etihad Stadium. 

Det forlyder, at Leicester og Mahrez i løbet af vinteren indgik en aftale, som sikrede, at Mahrez ville spille kampe, hvis klubben lovede at sælge ham denne sommer. Derfor tyder alt nu på et skifte til de engelske mestre.

Lokalavisen melder desuden, at Leicester gerne vil sælge for mindre end de £90 millioner, som de krævede i januar. 

27-årige Mahrez lavede 12 mål og 11 assists i Premier League i den forgangne sæson. Kun Agüero, Sterling og Jesus lavede flere kasser end det for City, mens kun Sané og De Bruyne lavede flere assists end 11. Og det er vel at mærke for det suveræne tophold, der lavede 50 mål mere end Leicester i Premier League-sæsonen. 

Annonce