Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tæt på landsholdsudtagelse: Nu har Solskjær truffet beslutning om Hendersons fremtid

30.04.2020 Kl. 18:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hvis Dean Henderson havde troet, at han skulle vogte Manchester Uniteds bur i næste sæson, kan han godt tro om igen.

I denne sæson har Henderson været lejet ud til Sheffield United, hvor han har disket op med den ene pragtpræstation efter den anden.

Kort før coronavirussen gjorde en midlertidig ende på Premier League-fodbolden, var han da også tæt på at blive udtaget til Gareth Southgates landsholdstrup.

Den 23-årige keeper har gjort det klart for både Sheffield United og Manchester United, at han ønsker at vende tilbage til Old Trafford.

Men det skal ske under forudsætning af, at David de Gea ikke er hans konkurrent. Henderson vil med andre ord have pladsen og ikke blot tilbringe det meste af tiden på bænken.

Ole Gunnar Solskjær og Manchester United vil dog ikke skille sig af med David de Gea, og derfor skal Henderson igen lejes ud.

I øjeblikket er Sheffield United favoritter til at forlænge Hendersons lejeophold, men der er også interesse fra både engelske og udenlandske klubber, skriver Daily Star.

 

Annonce