Tæt på udløb: Disse fem spillere kan forlade United
Premier League har godkendt Sir Jim Ratcliffes opkøb af 25 procent af aktierne i Manchester United.
Dermed kan den britiske multimilliardær gå i gang med at forme klubben, sådan som han ønsker det.
Blandt andet vil han hente en profil i Newcastle, men på ud-siden kan han også få en hel del magt at skulle have sagt.
Flere profiler nærmer sig kontraktudløb på Old Trafford, efter at der i løbet af sæsonen ellers er blevet forlænget med blandt andre Aaron Wan-Bissaka og Victor Lindelöf, som begge var inde i deres sidste sæson af kontrakten. Nu løber deres kontrakter frem til sommeren 2025.
Man aktiverede også en option i Hannibal Mejbris kontrakt, inden han blev udlejet til den spanske storklub Sevilla.
Der er fem spillere med en udgående kontrakt hos Manchester United.
Det drejer sig om Raphaël Varane, Jonny Evans, Anthony Martial, Tom Heaton og Sofyan Amrabat.
Sidstnævnte er dog på en lejeaftale, og det ventes ikke, at han får forlænget sit ophold hos Manchester United.
I det hele taget har marokkaneren været lidt af en skuffelse på Erik ten Hags mandskab, hvor han var tiltænkt en mere indflydelsesrig rolle, da han ankom på en lejeaftale fra Fiorentina i sommeren 2023.
I kontrakten med Varane gemmer der sig en mulighed for automatisk forlængelse med yderligere 12 måneder, men denne er endnu ikke blevet aktiveret.
Evans har angiveligt ikke en option, og dermed skal en ny aftale forhandles, hvis parterne ønsker at forlænge arbejdet.
Anthony Martial skrev under på en femårig aftale i 2019, og det ventes ikke, at klubben benytter sig af optionen om yderligere et år.
Læs flere nyheder om Manchester United her.