Tæt på skifte: Isak har truffet sit valg
Alexander Isak har kontrakt med Newcastle frem til sommeren 2028, men i flere måneder har klubben arbejdet på en forlængelse.
The Magpies ønsker at belønne svenskeren for hans fornemme præstationer og vil gøre ham til den bedst betalte spiller i klubbens historie.
En sådan aftale er Isak dog ikke umiddelbart klar på.
Han ved, at en række af verdens største og bedste klubber er ude efter ham, og derfor ønsker han at udforske muligheden for et skifte denne sommer.
Den svenske stjerne er bekymret for, at Newcastle ikke kan matche hans egne ambitioner om at vinde store trofæer, såsom Premier League og Champions League, og derfor presser han på for en exit.
Isak har valgt
På det sociale medie X lyder det nu fra Sky Sport-journalisten Sacha Tavolieri, at Liverpool fortsat er Isaks prioritet til trods for, at klubben for nylig hentede den franske angriber Hugo Ekitiké i Eintracht Frankfurt.
Den saudiske klub Al-Hilal har desuden indledt forhandlingerne med den 25-årige Isak, men han har informeret klubben om, at han håber at følge Ekitiké og Florian Wirtz i fodsporene til Liverpool.
Isak siges at være dybt imponeret over det arbejde, som hollandske Arne Slot har gjort hos Liverpool, og han er af den overbevisning, at hollænderen kan løfte hans spil.
I den forgangne sæson scorede svenskeren 27 mål og lagde op til yderligere seks mål for Newcastle.
Chok for United: Ny spiller smadret til træning


















