Tæt på exit: Nu reagerer Frederik Birk
Frederik Birk og Brøndby er tæt på exit i Conference League, efter at det blev til et 0-3-nederlag mod Vikingur Reykjavik på Island i den første kamp på Island.
Torsdag klokken 19.30 gælder det så returopgøret, og inden kampen har Frederik Birk talt med Viaplay om mødet med de islandske gæster og hvilken indstillingen kampen angribes med:
– Vi er fokuserede og med stor tro på, at vi kan vende det her. Vi går ud med full force i morgen (i dag, red.) og så må vi se, hvad det bringer os til.
– Jeg mærker pres på mig hver eneste gang jeg repræsenterer Brøndby, men presset på mig selv og store ambitioner og at lede Brøndby videre i Europa er selvfølgelig det allerstørste pres.
Brøndbys cheftræner sætter også flere ord på, hvilken betydning, som det indledende opgør vil få på aftenens kamp:
– Den fylder på den måde, at den har givet et afsæt med, at det her skal vi ikke ud i igen. Vi skal huske på, at vi ikke er blevet et radikalt dårligere fodboldhold over halvanden uges tid. Vi skal ud og gribe den store tro på, at vi kan gå ud at vende det om. Hvis de kan vinde 3-0 deroppe, kan vi også vinde 3-0.
Frederik Birk mener, at Brøndby svarede godt igen i 2-1-sejren over Vejle, men at man skal undgå at lukke mål ind på dødboldssituationer.
Artiklen fortsætter efter billedet.

– I kampen mod Vejle forleden var der et klart svar fra drengene. Det var helstøbt fra Brøndby. Desværre indkasserede vi et mål på en set-piece (dødbold, red.), og det var også det, der ødelagde det for os i den første kamp.
– All-out mentalt, men med den balance, at vi ikke kan indkassere en kasse mere. Ved standardsituationerne skal der holdes tæt.
– Det første mål kan blive enormt bestemmende for, i hvilken retning det kan gå, siger Frederik Birk til Viaplay.
Du kan se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.
Samtidig er det kommet frem, at Thomas Frank har fået et nyt øgenavn i det engelske. Læs mere her.


















