Tæt på Barca-exit: United er klar med mange millioner
Manchester United er angiveligt klar til at tilbyde Ronald Araujo fra FC Barcelona flere millioner, ligesom man også skulle være klar med flere millioner til FC Barcelona.
Det skriver den catalanske sportsavis Sport.
Den uruguayanske landsholdsspiller har allerede en fod ude af døren hos Barca.
Egentlig vil klubbens præsident, Joan Laporta, gerne beholde Araujo i klubben, men han har en ringe tiltro til, at det sker.
Der er nemlig ikke nogen fremgang i kontraktforhandlingerne mellem spiller og klubben, og derfor kan han denne sommer forlade Blaugrana, lyder meldingen.
Manchester United skulle være klar med et ‘væsentligt beløb’ til både Araujo og Barca, skriver Sport.
De Røde Djævle har dog heftig konkurrence fra Chelsea og Bayern München, der også er klar til at indgå en stor aftale med sydamerikaneren.
Af de nævnte klubber, er det kun den tyske storklub, der er at finde i den kommende sæsons Champions League, der som bekendt også kan attrahere.
Tidligere på ugen forlød det, at FC Barcelona kræver 596 millioner kroner for at lade Araujo gå, men Sport nævner ikke nogen pris.
Manchester United har været stærkt hæmmet af mange skader i defensiven i indeværende sæson, og med både Jonny Evans og Raphaël Varane ude af vagten denne sommer, virker det logisk, at klubben er gået på jagt efter en ny midtstopper.
Desuden er klubben fra Old Trafford også på jagt efter en ny manager, for Erik ten Hag får sparket. Allerede nu er der dog en favorit til jobbet.