Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Szczesny er ikke venner med Ospina

05.09.2014 Kl. 14:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ospina er blevet hentet i Nice over sommeren efter en god slutrunde for Colombia, og nu skal han udfordre polakken for en plads en Arsene Wengers startellever. Szczesny, der spillede 37 Premier League-kampe fra start i sidste sæson, forblev førstevalg i sidste sæson, selvom Lukasz Fabianski gjorde det godt, når han fik chancen i pokalturneringerne, men nu er han taget til Swansea, hvor han er førstevalg. Szczesny regner også med, at han kan holde Ospina bag sig.

– Jeg ved, at Ospinas ambitioner ikke stopper ved en bænkplads, hvor han sidder af klapper i sine hænder, når jeg står, siger Szczesny ifølge Independent og fortsætter:

– Han er en fin fyr. Sportsligt passer han som spiller godt ind i klubben. Jeg har ikke ondt af ham. Jeg tænker ikke, at han er ”min ven”, som jeg havde det med Fabian (Lukasz Fabianski, red.). Jeg var overbevist om, at Lukasz fortjente at spille, men ikke på min bekostning.

Szczesny holdt buret rent i 16 kampe i den forgange sæson, hvilket sikrede ham ’Den gyldne handske’ som et bevis på, at han var den målmand, der holdt buret rent flest gange. Og det trofæ bruger polakken, hvis han skal op med humøret.

– Når jeg har en dårlig dag, kigger jeg bare på ’Den gyldne handske’ trofæet og straks får jeg det meget bedre, slutter han. 

Annonce