Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Syv spillere Mourinho vil af med denne sommer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.03.2018 Kl. 11:49
Mourinho har valgt syv nuværende Manchester United-spillere, som han gerne vil have erstattet i sommerens transfervindue.

Michael Carrick, Zlatan Ibrahimovic, Marouane Fellaini, Matteo Darmian, Daley Blind, Andreas Perreira og Luke Shaw.

Det skulle ifølge Manchester Evening News være navnene på de spillere, som José Mourinho har underettet Manchester United om, skal erstattes denne sommer.

Michael Carrick har allerede annonceret, at han går på fodboldpension denne sommer, mens der længe har været forlydender om, at Zlatan Ibrahimovic' tid i Manchester United lakker mod enden –  den store svensker er blandt andet blevet rygtet til MLS.

Darmian har kun startet for De Røde Djævle i to kampe denne sæson, og Juventus skulle efter alt at dømme være interesseret i den italienske back, mens også hollandske Daley Blind har set meget begrænset spilletid i dette års Premier League.

Andreas Perreira har aldrig for alvor spillet sig ind på klubbens førstehold og har været på udlån i Spanien i to sæsoner – senest i Valencia, selvom José Mourinho forsøgte at overtale talentet til at blive i Manchester United og vente på sin chance. 

Sidst, men ikke mindst, er der Luke Shaw.  Det er efterhånden ingen hemmelighed, at Luke Shaw og José Mourinho ikke har det bedste forhold, og om noget er det kun blevet forværret efter weekendens opgør mod Brighton, hvor Mourinho hev Shaw ud efter 45. minutter.

Derfor kunne det godt tyde på, at den unge backs dage i Manchester United er talte. 

Annonce