Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Syv spillere Arsenal kan sende til Palace i jagten på Zaha

Af Pelle Rigtrup
02.07.2019 Kl. 16:09
Arsenal kan muligvis overtale Crystal Palace til at sælge Wilfried Zaha, hvis de sender en eller flere af disse syv spillere til Selhurst Park.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Wilfried Zaha ønsker at skifte til Arsenal, men the Gunners' begrænsede transferbudget kan sætte en stopper for ivorianerens drøm, da de får mere end svært ved at imødekomme Crystal Palaces prisskilt. 

Det er dog ikke ensbetydende med, at handlen ikke bliver til noget. Zaha håber således på, at the Eagles vil sænke prisen, men Arsenal kan muligvis også få prisen ned ved at sende én eller flere spillere til Selhurst Park. 

Daily Mirror har taget et kig på Arsenals trup og udvalgt syv spillere, der har en chance for at blive enten solgt eller udlejet til Palace i den kommende sæson: 

Mohamed Elneny 

Egypteren fik ikke meget spilletid i den forgangne sæson, og et sommerskifte kan bestemt ikke udelukkes. 

Carl Jenkison 

Der har været snak om, at Crystal Palace skulle være interesseret i at hente Jenkinson ind som erstatning for Aaron Wan-Bissaka, og da englænderen samtidig ikke er fast mand i Arsenal, kan en byttehandel gavne begge klubber. 

Emiliano Martinez

Crystal Palace har længe haft svært ved at finde den rette førstemålmand – måske kan Martinez være svaret? 

Calum Chambers

Har tidligere været en del af det engelske landshold under den nuværende Palace-manager Roy Hodgson og kan give Sakho og Tomkins kamp til stregen i det centrale forsvar.

Eddie Nketiah (lejeaftale) 

Arsenal har ingen intentioner om at sælge offensivspilleren, men et lejeophold i Palace kan gøre ham godt. Samtidig er Palace ikke så stærkt besat i offensiven, hvilket kan give Nketiah muligheder. 

Emile Smith Rowe (lejeaftale) 

Var i foråret udlejet til RB Leipzig, men her blev det ikke til meget spilletid. Et ophold i en mindre Premier League-klub kan gavne hans udvikling. 

Joe Willock (lejeaftale) 

Fik spilletid i Europa League-finalen, men ligesom de to førnævnte kan et lejeophold i Palace gøre ham godt. 

Annonce