Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Sygdom holder Eriksen og Lloris ude af Southampton-opgør
Overraskende nok var Christian Eriksen hverken at finde på bænken eller i startopstillingen, da Tottenhams hold til søndagens opgør mod Southampton blev offentliggjort.
Det skyldes dog heldigvis ikke, at danskeren er blevet skadet. Det bekræfter klubbens manager, Mauricio Pochettino, der samtidig giver en opdatering på Hugo Lloris, som også sidder ude:
– Eriksen og Lloris er syge, så de er blevet hjemme i London for at komme sig.
I danskerens fravær har Sissoko fået en plads i startopstillingen, mens reservemålmanden Michel Vorm passer buret.
Kampen bliver dog stadig med dansk deltagelse, da Pierre-Emile Højbjerg starter inde for Southampton.
Christian Eriksen har scoret seks mål og lavet seks assists i Premier League i denne sæson.
Annonce