Swansea vil gøre Andy Kings ophold permanent
Swansea valgte i januar at leje Andy King i Leicester, hvor midtbanespilleren ikke fik meget spilletid.
I den walisiske klub har de været meget tilfredse med Kings præstationer, og ifølge Daily Mirror er de klar til at veksle lejeaftalen til en permanent kontrakt til sommer, hvis de overlever i Premier League.
Swansea regner med at vinke farvel til Ki Sung-yueng til sommer, mens Leroy Fer ser ud til at misse en stor del af næste sæson.
Derudover er Sam Clucas blevet rykket ud på kanten, og Svanerne har dermed brug for en forstærkning inde på den centrale midtbane.
Den forstærkning kan meget vel hedde Andy King, der angiveligt koster £6 mio.
King har spillet for Leicester siden 2004, hvor han kom til klubbens som ungdomsspiller. Englænderen har dermed været med til at vinde League One, The Championship og Premier League med The Foxes.