Swansea udraderede rumænsk tophold
Michael Laudrups tropper har her til aften sikret sig endnu et godt udgangspunkt i Europa League-kvalifikationen med en overbevisende sejr over rumænske Petrolul.
Svenske Malmö FF stod i sidste runde for skud – denne blev det så det rumænske tophold Petrolul. Swansea vandt nemlig her til aften med overbevisende 5-1 over rumænerne i en kamp, hvor det walisiske mandskab dominerede.
Kantspilleren Wayne Routledge åbnede ballet efter 14. minutters spil, og ikke lang tid efter kunne sidste sæsons topscorer, Michu, udbygge føringen på oplæg af Pablo Hernandez til 2-0. Tre minutter efter Michu’s kasse kom Routledge endnu engang på måltavlen og igen med Hernandez som oplægger.
I 2. halvleg var det nyerhvervelsen, Wilfried Bony, der kom på måltavlen efter 59 minutter – denne gang var angrebsmakkeren Michu iscenesætteren. Petrolul var i mange situationer overspillet af Swansea-mandskabet, havde dog chancer til at komme på måltavlen, men i stedet var det den spanske Alejandro Pozuelo, der lukkede Swansea-scoringerne med sit 5-0-mål efter 70 minutters spil. Kort før slutfløjt scorede den rumænske angriber, Gheorghe Grozav, sit første sæsonmål for Petrolul.
Michael Laudrup og Swansea har dermed et rigtig godt udgangspunkt forud for returopgøret i Rumænien om 14 dage.