Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Swansea- og Brighton-midtstoppere topper Moyes' ønskeliste

Af Kalle Thue Gregersen
26.04.2018 Kl. 19:24
Ifølge Daily Star ligger Alfie Mawson og Lewis Dunk øverst på David Moyes' ønskeliste til sommer.

Der var større forventninger til West Ham inden sæsonen i forhold til, hvad de har præsteret. The Hammers kan stadig nå at rykke ned, men det kræver, at de jogger i spinaten. 

West Ham har i denne sæson lukket hele 63 mål ind, og det er kun Stoke, der har lukket flere mål ind end London-mandskabet. 

Derfor vil David Moyes gerne ud og styrke defensiven, når transfervinduet åbner til sommer. Ifølge Daily Star har den skotske manager udset sig to midtstoppere, som også topper ønskelisten. 

Avisen hævder, at det drejer sig om Alfie Mawson fra Swansea og Lewis Dunk fra Brighton. De to englændere har vist gode takter for deres respektive mandskaber i denne sæson, og det har Moyes angiveligt bemærket. 

West Hams ejere er tilsyneladende klar til at give Moyes en stor pose penge at lege med til sommer, og det kan betyde, at Swansea og Brighton kan tjene en god skilling. 

Annonce