Swansea-manager regner med Williams
Ashley Williams har gennem de seneste par måneder været sat i forbindelse med diverse klubber i England og i Europa, da han har præsteret på et jævnt niveau igennem længere tid for Swansea i Premier League.
Interessen ser dog ikke ud til at påvirke Williams, der eftersigende skulle have inledt forhandlinger med den walisiske klub med henblik på en forlængelse af hans kontrakt, som udløber næste sommer. Manager i Swansea Gary Monk regner med, at Williams forbliver Swansea-spiller:
– Klubben har indledt forhandlinger med Williams omkring en forlængelse af hans nuværende kontrakt.
Gary Monk har forud for de indledende forhandlinger haft en samtale med den walisiske landsholdsspiller, hvor Williams gav udtryk for, at han ville fortsætte hos Swansea frem for at skifte:
– Jeg har haft en samtale med Ashley Williams, hvor han gjorde det klart, at han ønsker at forsætte hos os.
– Jeg er derfor optimistik i forhold til forhandlingerne omkring en ny kontrakt.