Svensker kan forlade WBA til januar
West Bromwich Albion-manager Steve Clarke erkender, at det måske er ved at være rette tid for den svenske angriber Markus Rosenberg at forlade klubben til januar. Det skriver Sports Mole.
Den svenske angriber, Markus Rosenberg, har haft det meget svært i West Bromwich Albion efter sin ankomst sidste år fra tyske Werder Bremen. 31-årige Rosenberg har været bænkevarmer det meste af tiden i klubben, og manager Steve Clarke udelukker derfor heller ikke, at angriberen kan smutte allerede i januar, når transfervinduet atter åbner.
– Markus arbejder godt til træning hver dag, men han har ikke fået chancen. Han har selv sagt, at han er 31 og ikke har fået nok muligheder i de 14-15 måneder, han har været her, udtaler Clarke til Express & Star, og tilføjer:
– Han er måske begyndt at føle, at det er tid til at komme videre, og jeg er enig i den iagttagelse. Men jeg er erfaren og det er han også, så vi ved også godt, at de tingene kan ændre sig i de næste 12 kampe inden transfervinduet åbner.
Markus Rosenberg har fået 31 kampe for The Baggies, men er ikke blevet noteret for nogle scoringer.