Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Svensk stjerne åbner døren for skifte til Liverpool eller Arsenal

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.06.2018 Kl. 08:37

Svenske Emil Forsberg har gjort en lang række europæiske topklubber – heriblandt Arsenal og Liverpool – opmærksomme på, at han er klar til at tage skridtet videre fra RB Leipzig.

Gennem de sidste fire år har den nu 26-årige svensker imponeret i Bundesligaen, hvilket tidligere har kædet ham sammen med et skifte både til The Emirates og Anfield. 

Selv håber svenskeren, at dette er sommeren, hvor skiftet sker.

– Jeg er klar til at tage næste skridt, og det bliver meget interessant. Jeg er i dialog med RB Leipzig, og har altid haft et godt forhold til klubben, men jeg har en drøm om at spille for de allerstærkeste klubber i verden, har Forsberg udtalt til Fotbollskanalen.

Om han skal gøre sig forhåbninger om det, må tiden vise. Lige nu er Forsberg til VM-slutrunden med det svenske landshold, men ligesom RB Leipzig underpræsterede i år, har Forsberg heller ikke helt ramt vanligt niveau. 

Derfor er det usikkert, om storklubberne kommer og banker på døren denne sommer. 

Annonce