Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Svensk agent gør noget særligt i Gyökeres-transfer

Af Morten Jørgensen
13.07.2025 Kl. 22:31

Den svenske agent Hasan Cetinkaya spiller en afgørende rolle for, at Viktor Gyökeres kan få sit drømmeskifte til Arsenal. 

Efter mange ugers forhandlinger er Arsenal nu meget tæt på at nå til enighed med Sporting om en pris for stjerneangriberen. Det skriver adskillige medier denne søndag aften. 

For at få den handel i stand har Viktor Gyökeres’ svenske agent Hasan Cetinkaya gjort noget særligt. 

For ifølge Daily Mail er han nemlig villig til at skære ned på det store agenthonorar, som han normalvis ville få ud af handlen. 

Det er noget, han gør for at hjælpe den yderst komplicerede handel med at blive en realitet. 

Ved at give afkald på en del af sit honorar gør Hasan Cetinkaya det billigere for Arsenal at få købt den angriber, som Mikel Arteta har ønsket sig i lang tid. 

Arsenal er desuden også ved at købe den unge midterforsvarer Christhian Mosquera i Valencia, og den handel ventes at blive annonceret i løbet af den kommende uge. 

Derudover har klubben allerede købt både Martin Zubimendi, Kepa Arrizabalaga og Christian Nørgaard. Også Noni Madueke ventes at lande hos The Gunners snart. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce