- Svært at finde en bedre trup end Arsenals
Det kører for Arsene Wengers Arsenal i øjeblikket. Lørdag hentede klubben sin sjette sejr på stribe, da Swansea blev besejret med 3-2.
Den gode start, der udelukkende har givet sejre efter de to første kampe mod Liverpool og Leicester, betyder, at Wengers tropper ligger på en delt førsteplads med Manchester City.
Jeremy Wilson fra Telegraph har ikke set en stærkere Arsenal trup de seneste år.
– Der er en styrke i bredden hos dem, der ikke har været før, fortæller Wilson.
– Hvis du går gennem truppen, de spillede med i EFL Cuppen mod Nottingham og Reading, er den fyldt med landsholdsspillere.
– Fra nummer et til 23. Det er svært at finde en bedre trup. Om de har det bedste hold og den angriber, hvis Sanchez kan fortsætte, er måske et spørgsmålstegn, men de har en trup, der er lige så stærk som alle andre i ligaen og stærkere end noget, de har haft de seneste år.