Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Svæklinge: Ingen PL-spillere er blandt de 10 stærkeste i FIFA 21

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.09.2020 Kl. 15:23

Nu er store bøffer og svulmende overarme heldigvis ikke en kvalitet, som er særligt afgørende for dine evner på en fodboldbane – eller det helt vilde i FIFA for den sags skyld.

Det er vist meget godt for Premier League-spillerne, for noget overraskende har ligaen, der er kendt for sin fysik og tårnhøje forsvarsklepperter, ikke én eneste repræsentant blandt de 10 stærkeste i det kommende FIFA 21.

Wolverhampton-profilen Willy Boly er den stærkeste Premier League-spiller med en "strength"-stats på 93, men det er altså ikke nok til at snige sig ind i det stærkeste selskab.

Herunder kan du se, hvem de 10 stærkeste spillere bliver fra start i FIFA 21.

 

Florian Ballas – 94 Strength

Du kender ham nok næppe. Vi kender ham i hvert fald ikke, men den 27-årige er netop skiftet til Erzgebirge Aue i den næstbedste Bundesliga.

I det mindsnte er han stærk, og det er vel også sejt nok.

 

Felipe Carvalho – 94 Strength

Carvalho var angiveligt rygtet til Arsenal i en periode, men fodboldmæssigt er det vist gået ned af bakke for ham.

Han spiller i dag i Vålerenga Fotball, men han nu FIFA 21-titlen som norsk fodbolds stærkeste mand.

Stefan Maierhof – 94 Strength

Den 38-årige angriber har en fortid for Wolvevs og en række andre engelske klubber uden nogensinde at blive den helt store succes.

Han er langsom, tårnhøj og pisse stærk, så han fylder godt i feltet.

 

Tomas Petrasek – 94 Strength

Midterforsvareren fra Rakow Czestocowa er stærk som en okse, men afleverer åbenbart også som en.

Hans "passing"-stats er kun på 37, så det er forhåbentligt ikke ham, der står for at spille boldene ud fra forsvaret.

Obbi Oulare – 94 Strength

Standard Liege-angriberen brugte faktisk fire sæsoner på Watfords lønningsliste, inden han forlod klubben sidste sommer.

Han bruger umiddelbart mere tid i styrketræningslokalet end på fodboldbanen, for han har kun spillet tre gange for Standard Liege.

Armando Menez – 95 Strength

I Nacional de Montevideo kalder de ham "Hulk," og han er angiveligt mega stærk.

Officielt skulle han bænke 125 kilo og squatte 188 kilo, hvilket vel er ret imponerende for en højreback at være.

Romelu Lukaku – 95 Strength

Her er en stærk mand, der faktisk godt kan finde ud af at spille fodbold på allerhøjeste niveau.

Man kan joke nok så meget med hans førsteberøringer, men han er en klasseangriber i sin egen ret.

Aleksandar Vukotic – 95 Strength

31 pace. 46 dribbling. 49 passing og 79 physicality. Vukotic lugter langt væk af klasseforsvarer.

Daryl Dike – 96 Strength

Den 20-årige Orlando City-angriber kan dominere nærmest enhver forsvarer rent fysisk, men det nytter måske ikke alverden, når man halter i alle spillets andre facetter – hvilket skulle være tilfældet.

Han er fætter til tidligere West Ham-angriber Emmanuel Emenike, der også var skåret ret firkantet.

Adebayo Akinfenwa – 97 Strength

De kalder ham selvfølgelig ikke "Bæstet" uden grund, og Akinfenwa er igen blev kåret som den stærkeste spillere i FIFA.

Det kunne nærmest ikke være andre end ham, og sidste sæson scorede han faktisk 10 mål og var medvirkende til, at Wycombe Wanderers rykkede op i The Championship.

 

 

 

 

Annonce