Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Suso: Vil være en del af førsteholdet

20.07.2014 Kl. 13:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Spanske Suso var i sidste sæson udlejet til Almeria i La Liga, hvor det blev til flere imponerende præstationer for bundklubben – men nu er offensivspilleren tilbage på Meyserside, og han har for nyligt udtalt, at han føler sig som en bedre spiller.

I går scorede Suso endda også i træningskampen mod Preston på Deepdale, og han håber, at det er starten på en god sæson i Liverpool.

– Jeg vil virkelig gerne blive her og spille for Liverpool, forsøge at gøre mit bedste til hver træning og vise manageren, hvad jeg kan, udtaler han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

– Jeg lærte en masse i løbet af mit lejeophold, hvor jeg spillede regelmæssigt. Jeg er ikke rigtigt en ung spiller mere, så jeg skal tage mere ansvar nu, og jeg vil arbejde så hårdt som muligt for at få flere chancer.

Det spanske talent scorede, som sagt, til 1-1 i træningskampen mod Preston, som The Reds vandt med 2-1, og scoringen glædede målscoreren.

– Det var et rigtig dejligt øjeblik for mig. Jeg har ventet rigtig lang tid på at score, og jeg er glad. Holdet leverede en god indsats, og vi skal være tilfredse.

– Jeg har ventet meget lang tid på at score et mål for Liverpool. I sidste sæson, da jeg var på lån i Spanien, så jeg Liverpool på TV og ønskede mig, at jeg ville komme til at score for dem – og nu er det lykkedes.

Annonce