Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Suso: Liverpool er min førsteprioritet

11.06.2014 Kl. 11:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 20-årige spanier har blot 12 måneder tilbage af sin kontrakt på Anfield, og han har gjort det klart, at han ikke underskriver en ny aftale, før Brendan Rodgers giver ham noget mere spilletid.

Suso, som var udlejet til Almeria i La Liga i sidste sæson, tror dog ikke, at Liverpool vil lade ham gå på en fri transfer.

– Min førsteprioritet er at blive her, men Porto er en fremragende mulighed, hvis jeg forlader Liverpool. Jeg ved, at der er forhandlinger undervejs, udtaler han til Liverpool Echo og fortsætter:

– Porto er den bedste klub i Portugal, og de har tiltro til deres unge spillere. De har også en træner, som jeg godt kan lide at arbejde sammen med. Jeg vil kun forlænge med Liverpool, hvis jeg er sikker på at spille regelmæssigt.

– Den ene mulighed er klar: hvis jeg ikke forlænger, skal de lade mig skifte. Jeg tror, Liverpool er enige. De vil ikke lade mig skifte på en fri transfer om et år, hvis jeg ikke forlænger. Lad os se, hvad der sker.

Suso har spillet i Meyserside-klubben siden 2010, hvor han blev hentet til fra hjembyens største klub, Cadiz.

Annonce