Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Surt show for topklubberne: Premier League dropper "to nye regler"

Af Jeppe Augustsen
06.08.2020 Kl. 12:37
Premier League-klubberne har afvist at indføre reglen om fem udskiftninger i næste sæson samt en større kamptrup.

Efter flere måneders pause grundet corona-pandemien blev Premier League genopstartet i juni.

Her indførte man en ny regel for at beskytte spillerne, da de fik tilladelse til at bruge fem indskiftninger resten af sæsonen.

Der har været snak om, at denne nye regel også skulle indføres fremadrettet, men sådan bliver det ikke. 

Daily Telegraph erfarer, at 11 hold stemte mod forslaget, og dermed bliver det ikke indført. Der skulle have været 14 hold, der skulle stemme for, hvis det skulle blive en realitet. Derfor vil der igen være tre udskiftninger pr. hold i næste sæson.

Derudover var der også 10 stemmer mod reglen om, at klubberne kunne have 20 spillere med i deres kamptrup, og derfor vil man i næste sæson igen se 18 spillere i kamptruppen.

Det var topklubberne – og særligt The Big Six-klubberne – der ønskede flere udskiftninger og en større kamptrup, men det var de mindre hold, der vandt afstemningen.

Annonce