Surt show, Osimhen: Nu bliver ondt endnu værre
Victor Osimhen må sidde med en bitter smag i munden lige nu.
For han sidder tilbage i Napoli, der ikke vil bruge ham, efter at have misset et sommerskifte til Chelsea. Og heller ikke et skifte til Saudi Arabien ser nu ud til at kunne lade sig gøre.
Det fortæller Napolis sportsdirektør Giovanni Manna nu.
– Osimhen besluttede sig for ikke at ville spille for vores klub mere sidste år. Vi forsøgte at hjælpe. Så der var forhandlinger, men en aftale kom ikke i stand.
Læs også: Dansk profil slår transferrekord
– Planen fra begge sider var at skilles. Men jeg tror ikke, at han skifter til Saudi Arabien denne sommer, sagde Manna til DAZN lørdag aften.
– Vi købte Lukaku, beholdt Raspadori og Simeone, hvilket ikke blev taget for givet.
Lørdag aften åbnede Lukaku også sin målkonto for Napoli, da han sikrede klubben en sejr mod Parma i Serie A.
I mens må Osimhen se til hjemme fra sofaen. Han er nemlig slet ikke blevet registreret til kampene i Serie A, og han er blevet ekskluderet fra førsteholdet i Napoli.



















