Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sur Sherwood: Vi er langt fra top fire

09.03.2014 Kl. 07:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En sur Tim Sherwood har udfordret sit Tottenham-hold til at få mere ud af hinanden, mens han samtidig beklagede Spurs’ “kapitulation” mod Chelsea og erklærede, at hans hold var langt fra top fire.

Sherwood var tydeligvis sur ovenpå Tottenhams 4-0-nederlag på Stamford Bridge mod Chelsea. og selvom han erkendte, at kampen var “ovre”, da Younes Kaboul begik straffespark og blev sendt i bad og Chelsea kom foran 2-0, så nægtede han, at dét overskyggede hans samlede vurdering af præstationen.

– Det er skidt karakter. For mange af dem er for søde mod hinanden. Det skal ikke altid være mig, der får det ud af dem (vildskaben, red.). De skal nogle gange få det frem i hinanden, og ikke altid være hinandens bedste venner, sagde Sherwood efter kampen til Sky Sports.

– Der er ikke straffe, men man kan ikke tilgive for den slags kapitulation. Der er ikke straffe, og der er ikke rødt kort. Efter det er kampen forbi.

Tottenham har fået flere ordentlige afklapsninger mod flere af topholdene i denne sæson (Manchester City, 6-1 og 5-0, Liverpool 5-0, og nu 4-0-nederlaget mod Chelsea). Sherwood siger, at det symboliserer ret klart, hvor langt holdet er fra top fire og Champions League.

– Vi er milevidt fra. Man kan ikke ende i top fire, hvis man ikke kan vinde over topholdene. Vi er ikke engang tæt på.

 

Annonce