Superstjerne til Liverpool - nu er lægetjek bestået
Liverpool er tættere end nogensinde på at offentliggøre klubbens dyreste indkøb nogensinde.
Dette markerer endnu et stort skridt mod den historiske transfer, som transferjournalisten Fabrizio Romano tidligere bekræftede med de tre famøse ord: HERE WE GO.
Florian Wirtz’ officielle præsentation på Anfield forventes at finde sted allerede denne fredag. Det har den veloplyste italiener og flere pålidelige kilder rapporteret.
Der går meldinger om, at den tyske offensivspiller vil underskrive en langvarig kontrakt, der binder ham til Merseyside-klubben frem til 2030.
Aftalen for Leverkusens 22-årige juvel forventes at overstige 1 milliard kroner inklusive bonusser, hvilket gør den til den største transfer i tysk fodboldhistorie og overgår Darwin Núñez’ hidtidige rekord som Liverpools dyrestindkøbte spiller.
Nu er der nyt om transfersagaen, der nærmer sig sin afslutning.
Under Arne Slots ledelse fortsætter Liverpool sin aggressive tilgang til transfermarkedet. Denne handel cementerer Liverpools ambitioner og signalerer en ny æra, mens Milos Kerkez fra Bournemouth ligeledes er på trapperne.
Florian Plettenberg, der arbejder hos tyske Sky Sport, beretter yderligere, at Florian Wirtz fra Leverkusen har bestået sit første lægetjek.
Det skriver den veloplyste transferjournalist sent torsdag aften på det sociale medie X.
Kampprogrammet er landet i Premier League: Vildt opgør i første runde
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER











