Superliga-træner i spil til engelsk trænerjob
FC Nordsjælland-træner, Johannes Hoff Thorup, kan måske være på vej til England med den næstbedste række som destination.
Ifølge Norwich Evening News er Johannes Hoff Thorup i spil til jobbet som Norwich-manager.
Kanariefuglene var tæt på at rykke op i Premier League, og nu står de uden manager.
I sidste uge kom det nemlig frem, at Norwich havde opsagt samarbejdet med Daniel Farke efter en mislykket oprykning.
Norwich sluttede på sjettepladsen, der gav en billet til playoff-kampe om oprykning til Premier League, hvor de mødte Leeds i playoff-semifinalen.
Her endte det med et exit efter 0-4-nederlag i anden kamp, og det fik altså ledelsen i Norwich til at fyre Daniel Farke.
Norwich Evening News beretter, at Championship-klubben er interesseret i FC Nordsjælland-træner, Johannes Hoff Thorup, men der er flere kandidater i spil, som de gerne vil snakke med.
Følg med i vores TRANSFER LIVE her!
















