Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Superdommer har talt: Sådan bør VAR influere spillet

Af Emil Eire Frerk Olsen
12.04.2021 Kl. 17:51
Den pensionerede dommer Pierluigi Collina har udtalt sig om, hvordan VAR bør influere spillet.

VAR trak i weekenden nok en gang overskrifterne i Premier League, efter Liverpool fik underkendt et mål for offside.

Roberto Firmino jublede med sine holdkammerater, da man troede, at han havde udlignet imod Aston Villa, men efter flere minutters stilstand meldte VAR, at målet altså alligevel ikke talte.

Og selv da målet så var underkendt, fordi Diogo Jota skulle have været marginalt offside, var der alligevel stor debat om, hvorvidt der overhovedet var offside.

Hører man den højt respekterede og nu pensionerede dommer Pierluigi Collina, så burde målet faktisk have talt.

Italieneren mener nemlig, at man kun bør irettesætte en dommerkendelse, hvis billedematerialet efterfølgende konkret kan bevise, at dommerens kendelse var forkert.

– Hvis billederne ikke er konkluderende, så kan dommerens beslutning på banen ikke ændres på. Det er derfor, at det der vises på billederne skal være konkluderende, for ellers bør man ikke rette kendelsen. Hvis der er nogen som helst tvivl, så mener jeg, at man bør følge dommeren, udtalte Collina til ESPN.

Firminos mål blev underkendt, selvom der måske, måske ikke var offside, men The Reds formåede alligevel sent at vinde opgøret, efter Trent Alexander-Arnold blev matchvinder i det 91. minut.

Annonce