Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Superagent sat på sagen - nu er der fremgang i kæmpe Chelsea-transfer

Af Jeppe Augustsen
30.01.2023 Kl. 08:35
Forhandlingerne mellem Benfica og Chelsea går angiveligt i den rigtige retning.

Inden for de seneste dage har Chelsea genoptaget interessen i Enzo Fernandez, som tidligere i transfervinduet blev rygtet kraftigt til Stamford Bridge. 

Todd Boehly & Co. er opsat på at bringe VM-vinderen til London-klubben og er klar til at betale dyre domme for realisere en handel.

Benfica kræver, at frikøbsklausulen på €120 millioner bliver aktiveret, mens Chelsea er klar til at betale den pris, men vil gerne betale beløbet i rater – og det er Benfica angiveligt ikke interesseret i.

Ifølge flere medier og journalister bliver timerne i dag afgørende for, om en handel kan lade sig gøre inden transfervinduet lukker i, og The Athletic beretter nu, at det går i den rigtige retning for Chelsea. Bl.a. takket være superagenten, Jorge Mendes.

– Forhandlingerne omkring Enzo Fernandez og et skifte fra Benfica til Chelsea skrider frem. Der har hele tiden været dialog siden Chelseas første forsøg på at hente argentineren, men ikke førte til noget konkret i starten af måneden.

– Men med hjælp fra den prominente agent Jorge Mendes skrider forhandlingerne frem, lyder meldingen fra David Ornstein fra The Athletic. 

Chelsea forsøger nu at finde frem til en betalingsstruktur, som Benfica også vil være tilfredse med.

The Blues har i dette transfervinduet hentet Benoît Badiashile, Mykhailo Mudryk, David Fofana, Noni Madueke, Andrey Santos, Joao Felix og Malo Gusto.

LÆS OGSÅ: Stor Tottenham-transfer er brudt sammen

LÆS OGSÅ: Fem potentielle store signings næste sommer

LÆS OGSÅ: Chelsea og Tottenham er enige: Nu venter lægetjek

Annonce