Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Super "West Ham-agtig" transfer: Hammers prøver at hente tidl. Arsenal-spiller

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
07.10.2020 Kl. 15:54
Den tidligere West Ham-angriber Frank McAvennie påstår, at klubben lige nu arbejder på at bringe Danny Welbeck til.

West Ham har eller havde for vane at signe hver en angriber, der kan kravle eller gå, og lige nu skulle klubben ifølge Frank McAvennie forsøge at hente Danny Welbeck på en fri transfer.

Den tidligere Manchester United- og Arsenal-spiller fik tirsdag sin kontrakt med Watford ophævet efter 14 måneder hos The Hornets. Den chance skulle West Ham stå klar til at udnytte, erfarer klubbens tidligere angriber.

– Jeg har hørt denne morgen, og jeg er ikke sikker på, om jeg skal tro det ellere ej, at West Ham kigger på mulighederne for at signe Welbeck, siger McAvennie til Football Insider.

– De har netop ophævet kontrakten med skadesplagede Jack Wilshere, så hvorfor skulle de nu hente en ny skadesplaget spiller ind?

Som McAvennie påpeger, så har skader forfulgt Welbeck gennem de seneste mange sæsoner. I Watford blev den tidligere engelske landsholdsangriber begrænset til kun otte optrædener grundet skader, men han er måske et gamble, West Ham er villige til at tage.

 

Annonce