Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Super-sub: Her er Premier League-historiens farligste indskiftere

Af Morten Bruun Jørgensen
14.01.2021 Kl. 16:17
Vi har taget et kig på de mest scorende indskiftere i Premier League-historien.

Det er altid godt som træner at have en målfarlig spiller siddende på bænken, der kan blive skiftet ind og afgøre en kamp med et mål.

Gennem Premier League-historien kan det blandt andet nævnes, at Nicklas Bendtner engang kom ind på bænken og scorede få sekunder efter i et lokalbrag mod Tottenham i Arsenal-trøjen.

Og selvom den danske angriber fik en del kampe som indskifter, er han dog ikke på listen over de mest scorende indskiftere gennem tiden i Premier League.

Den rekord tilhører i øjeblikket en anden tidligere Premier League-angriber i form af Jermain Defoe.

Hele 24 gange er englænderen, der har været i en lang række forskellige klubber, kommet ind fra bænken og scoret et mål.

Blandt de syv bedste super-subs er der kun én aktiv Premier League-spiller, og det er nok ikke helt usandsynligt, at Olivier Giroud kan nå at slå rekorden. Han er således på 20 scoringer som indskifter.

Her kan du se listen over de syv bedste super-subs i Premier League:

1. Jermain Defoe – 24 mål
2. Olivier Giroud – 20 mål
3. Javier Hernandez – 19 mål
4. Nwankwo Kanu – 17 mål
5. Daniel Sturridge – 17 mål
6. Ole Gunnar Solskjær – 17 mål
7. Peter Crouch – 16 mål

Annonce