Super-Sergio reddede City-point
Det var da også hjemmeholdet, der startede klart bedst. QPR kom flyvende ud af startblokken imens Manchester City så rystede ud, således fik Charlie Austin annulleret to mål i kampens indledende fase, før han på tredje forsøg, der måske endda burde have været dømt offside, endelig fik godkendt et føringsmål.
City fik dog udlignet efter godt en halv time, da Sergio Aguero slap igennem og bankede gæsterne tilbage på lige vilkår. 1-1 på Loftus Road.
Selvom City i første halvleg viste klassen lejlighedsvis, så var det grundet hjemmeholdets fine sammenspil og store vilje, fair at stillingen var 1-1 ved pausen.
Anden halvleg bølgede meget og man skulle tro, at City ville sætte sig på sagerne, men QPR fortsatte med at kæmpe og gæsterne havde store problemer.
Efter 76 minutter skete det så – QPR bragte sig i front og Loftus Road eksploderede, da uheldige Martin Demichelis sendte bolden i eget net.
Efterfølgende havde QPR styr på det de følgende minutter, men kun indtil Sergio Aguero efter 83 minutter smadrede lædderet ind til 2-2.
Manchester City pressede på til sidst og Robert Green måtte på overarbejde et par gange. Det blev dog ikke til mere og QPR fik et værdifuldt point.
Med dagens resultat er City nu otte point bagved Chelsea på Premier Leagues førsteplads.