Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

SUPER LEAGUE er en kendsgerning: 12 klubber har skrevet under

Af Emil Eire Frerk Olsen
18.04.2021 Kl. 14:51
Adskillige topklubber er blevet enige om at etablere en ny Super League for de europæiske storklubber.
Ny opdatering er dukket op i forslaget om at ændre formatet i europæisk fodbold – nemlig en ny Super League, som skal udfordre UEFAs Champions League-turnering.
 
Den troværdige franske journalist Mouhamed Bouhafsi erfarer, at 12 europæiske topklubber er blevet enige om en aftale, der sikrer tilkomsten af det nye format. Kun en officiel udmelding mangler.
 
Han afslører, at det blandt andet drejer sig om de seks engelske klubber i United, City, Liverpool, Chelsea, Arsenal og Tottenham, mens de resterende seks er Barca, Real Madrid, Atletico Madrid, Inter, AC Milan og Juventus.
 
Dermed er det en kendsgerning, at vi fra 2024 skal vænne os til en helt ny struktur i europæisk fodbold.
 
Det forlyder om det nye Super League, at klubberne er enige om rammerne for denne og, at det dermed ventes, at de ikke vil deltage i Champions League fremadrettet.
 
Angiveligt skulle tyske klubber skulle have afvist at være med i denne udbryderliga, mens PSG skulle være inviteret, men hidtil have afvist tilnærmelserne.
 
Hvornår der kommer noget fra officiel hånd, vides ikke, men timingen er i hvert fald skidt for UEFA, der mandag havde tænkt sig at præsentere deres store planer for Champions League.
Annonce