Sune Smith-Nielsen færdig: Bliver Jacob Neestrup også fyret?
Hvad skal der ske med Jacob Neestrup i FCK?
Den danske storklub har mandag officielt meddelt, at sportsdirektør Sune Smith-Nielsen er blevet afskediget. Beslutningen kommer efter en sæson med kritik af spillerindkøb og manglende resultater, og fyringen har allerede skabt debat i danske fodboldkredse.
Tidligere direktør og formand i Parken Sport & Entertainment, Flemming Østergaard, kritiserer især interne forfremmelser og betegner situationen som et klassisk eksempel på Peter-princippet.
Man mister en dygtig udviklingsdirektør og ender med en utilfredsstillende sportsdirektør. Det er synd for både Sune og FCK, lyder det blandt andet fra Don Ø.
FCK er i fuld gang i kulisserne med at finde den nye sportsdirektør, mens der nu er nyt om cheftræner Jacob Neestrup.
PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen.
Jacob Neestrup færdig?
TV2 Sport bringer den seneste status på FCK-bossen. Mediet fortæller, at cheftræneren fortsat er fredet.
– Ifølge vores oplysninger er cheftræner Jacob Neestrup fredet af bestyrelsen. Der venter derfor ikke en fyreseddel af ham. Det betyder dog ikke, at det ikke godt kan ende med, at han alligevel snart forlader klubben, når/hvis der kommer et tilbud fra en anden klub, lyder det således fra TV2 Sport.



















