Sunderland skal kæmpe om midtbanespiller
Sunderland skal nu kæmpe en kamp for at sikre sig Brighton & Hove Albions midtbanespiller, Liam Bridcutt, da Crystal Palace også melder sig i jagten.
Da Sunderland tidligere på året fyrede manager Paolo Di Canio, erstattede man ham med uruguayanske Gus Poyet, der i sommers selv blev fyret fra Brighton & Hove Albion.
På trods af, at Sunderland hentede hele 14 nye spillere i sommerens transfervindue, så har Poyet fået lov til at hente sine egne spillere i januar.
LÆS OGSÅ: Downing: Anelka får en vigtig rolle
Ifølge Sunderland Echo er uruguayaneren interesseret i at hente sin gamle midtbanespiller i Brighton & Hove Albion, Liam Bridcutt.
Dog skal han kæmpe med en anden Premier League-klub i jagten på Bridcutt, da Crystal Palace, ifølge Sunderland Echo, også er interesseret i spilleren