Sunderland ser ud til at tabe lejesvende
Sunderland kæmper i øjeblikket hårdt for overlevelse i Premier League, hvor man nyder godt af en række lejesvende, der har spillet en stor rolle hos The Black Cats i denne sæson. Fabio Borini, Marco Alonso og Ki Sung-Yueng ser dog ud til at vende tilbage til deres respektive klubber til sommer.
Sunderland ligger i øjeblikket under stregen, selvom man har fået vendt skuden en smule efter en intet mindre end katastrofal start på sæsonen.
Fabio Borini, Marco Alonso og Ki Sung-Yueng er blevet hentet ind på lejeaftaler i henholdsvis Liverpool, Swansea og Fiorentina.
På trods af, at Sunderland har udtalt, at de gerne vil få permanente aftaler i hus med de tre profiler, ser det ikke ud til, at det vil lykkes for The Black Cats.
Fabio Borini, der scorede i Carling Cup-finalen mod Manchester City i søndags, vil gerne vende tilbage til Liverpool til sommer, hvor Brendan Rodgers er klar til at give ham en chance til.
Tvivlsomt er det også, om Ki Sung-Yueng, der ikke var en del af Michael Laudrups planer, får lov til at blive i Sunderland, da det siges, at den nye Swansea-manager, Garry Monk, skal have Ki med i sine planer for næste sæson.
Marcos Alonso, der kom til Sunderland fra Fiorentina i januar, er godt tilfreds i Sunderland, men han ser altså også ud til at være tabt for The Black Cats til sommer.
– Jeg er meget glad for at være i Sunderland, og jeg nyder livet her, fortæller Alonso.
– Men jeg har to år tilbage af min kontrakt med Fiorentina, så vi må se, hvad der sker til sommer. Jeg ved det ikke.