Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sunderland præsenterer rekordindkøb

Af Morten Jørgensen
01.07.2025 Kl. 18:12

Den nyoprykkede Premier League-klub Sunderland har for anden gang i dette transfervindue slået sin transferrekord. 

Først var det den franske midtbanespiller Enzo Le Fée, som blev købt i AS Roma, og nu er det så endnu en midtbanespiller, som er kommet til klubben. 

På sin hjemmeside oplyser Sunderland, at den 21-årige Habib Diarra er blevet købt i RC Strasbourg. 

Han har underskrevet en femårig kontrakt efter at have gennemført det obligatoriske lægetjek. Ifølge Sky Sports er prisen omkring 270 millioner kroner.

– Jeg er glad og spændt på at blive en Black Cat, og jeg kan ikke vente med art opleve Stadium of Light og fansene. 

– Alle så sidste sæsons succes, og jeg kan garantere, at jeg vil give alt for holdet og kæmpe for farverne i Premier League. Jeg er klar til udfordringen, og jeg kan ikke vente med at komme i gang, siger han.

Habib Diarra er en del af landsholdet hos Senegal, og han har i den seneste sæson haft stor succes hos Strasbourg i den franske liga. 

Her spillede han 31 kampe for det yngste hold i Ligue 1, hvor det blev til fem scoringer og fire assists. 

Han har også allerede spillet mere end 100 seniorkampe i sin ret unge karriere. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce