Sunderland afprøver to gamle PL-kendinge
Den tidligere Everton-spiller Steven Pienaar og den tidligere Aston Villa-mand Charles N'Zogbia er til prøvetræning hos Sunderland i øjeblikket, det erfarer Sky Sports.
Begge spillere er blevet frigivet af deres tidligere klubber og flere medier skriver, at David Moyes vil gøre nu 34-årige Pienaar til sin første signing som Sunderland-chef. De to har tidligere arbejdet sammen (fra 2007-2011) med succes på Goodison Park, men eftersom Steven Pienaar kun fik seks kampe hos Everton i sidste sæson, så skal han nu på jagt efter en ny klub.
David Moyes har ikke lagt skjul på, at han vil forstærke truppen på The Stadium of Light inden sæsonstart om et par uger. Også Manchester United-spillerne Marouane Fellaini og Adnan Januzaj er blevet sat i forbindelse med et Sunderland-skifte.