Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Suarez vil ikke udelukke Liverpool-retur

26.01.2016 Kl. 11:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool hentede Luis Suarez i Ajax for små £23 millioner i starten af 2011, og han skulle vise sig at blive en af de bedste signings i klubbens historie.

Den uruguayanske angriber udviklede sig til at blive en af de bedste spillere i Premier League, og efter 2013/14-sæsonen, hvor han lavede 31 mål og 12 assists, blev han solgt til Barcelona.

Her har han også stor succes, hvor han sammen med Lionel Messi og Neymar udgør den frygtindgydende trio 'MSN'.

Luis Suarez har på nuværende tidspunkt ingen planer om at forlade den catalanske storklub, men han vil ikke udelukke en retur til Liverpool, som er den eneste engelske klub, han vil spille for.

– Man ved aldrig, hvad der sker i fodbold, men hvis jeg vendte tilbage til England, vil jeg kun spille for Liverpool – intet andet hold, siger Suarez til ESPN ifølge Sport og tilføjer:

– Jeg savner fansene. Atmosfæren er helt fantastisk. Alle, der har spillet for Liverpool, ved, at fansene er de vigtigste. De ved, at de har en plads i mit hjerte, slutter Suarez.

Annonce