- Suarez kan blive stor i Real Madrid
Liverpool-angriberen blev i starten af denne sommer sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid, men nu melder Barcelona sig også på banen.
Den tidligere Atletico Madrid-angriber, Diego Forlan, roser sin landsholdskammerat, og han er slet ikke i tvivl om, at Luis Suarez vil score mange mål, hvis han kommer til Real Madrid.
– Han er uden tvivl en af de bedste angribere i verden. Det står mellem ham, Lionel Messi, Cristiano Ronald og Zlatan Ibrahimovic, siger han ifølge Daily Express.
– Alle er fantastiske på hver deres måde, så det er ens personlige smag, der bestemmer, hvem man bedste kan lide.
– Han (Luis Suarez, red.) er i forrygende form, og han vil uden tvivl være en kæmpe fordel for Real Madrid.
Luis Suarez scorede i sidste sæson 31 ligamål og blev dermed klar ligaens topscorer.