Suarez: Forlod Liverpool for at vinde titler
Luis Suarez deler vandene, men de fleste er enige om, at han er en gudsbenået fodboldspiller. Den uruguayanske fodboldstjerne skiftede sidste sommer til FC Barcelona, og blev det andet dyreste salg nogensinde fra Premier League. Succesen i FC Barcelona har været enorm, og Suarez er utrolig glad for skiftet.
– Det var det rigtige at skifte til Barcelona, fortæller Luis Suarez til Sport 360.
Suarez vandt tre titler i sin første sæson som Barcelona spiller, hvilket også var grunden til at han ville søge mod sydligere himmelstrøg.
– At vinde trofæer var en stor del af min beslutning om at skifte, men min familie vidste også, at det var den rigtige beslutning, før trofæerne blev vundet, afslutter Suarez, der har scoret 16 gange for sin nye klub.