Suarez ankommer til London i aften: Lægetjek hos Watford
I weekenden udtalte Watford-chefen Quique Sanchez Flores, at endnu en spiller forventes at blive præsenteret på Vicarage Road i denne uge, og det står til at blive Mario Suarez, der på nuværende tidspunkt spiller i Fiorentina.
Sky Sports skriver, at Suarez og hans agent ankommer til London allerede i aften (onsdag aften). Derefter skal han torsdag formiddag gennemgå lægetjekket hos Watford.
Beløbet for midtbanespilleren skulle være omkring 40 millioner kroner. Den tidligere Atletico-spiller vil efter sigende skrive under på en tre et halv-årig aftale med The Hornets.
Den 28-årige spanier har i denne sæson spillet ni Serie A-kampe og scoret et mål for La Viola.
Watford har indtil videre været ganske aktive i vinterens transfervindue, hvor Nordin Amrabat og Costel Pantilimon er blevet hentet til klubben.