Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sturridge: Har fået spilleglæden tilbage

22.03.2014 Kl. 10:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I januarvinduet i 2013 skiftede den engelske angriber, Daniel Sturridge, fra Chelsea til Arsenal for omkring 12 millioner pund, og det har både været en stor succes på klubplan såvel som på det personlige plan. 

Daniel Sturridge har sammen med Luis Suarez dannet én af de farligste angriberduoere i denne sæson, men hvis skiftet fra Chelsea aldrig var blevet en realitet, ville det ikke have været sådan. 

31 kampe på tre og et halvt  år blev det til i Chelsea, og det samme antal kampe rammer Sturridge i dagens kamp mod Cardiff City, som stadig undrer sig over sit ophold i Chelsea.

– Da André Villas-Boas var i Chelsea, spillede jeg mere – mest på højrekanten – og jeg nød det. Det var ikke så meget position, men spilletiden, fortæller han ifølge The Guardian og fortsætter:

– Så blev AVB fyret, Di Matteo fik jobbet, og jeg røg af holdet igen. Jeg følte, at jeg ikke kunne sidde på bænken længere, da jeg havde vænnet mig til spilletid. Jeg nød følelsen af at tage trøjen på og være på banen. Jeg mistede min spilleglæde på det tidspunkt, fordi jeg var tilbage, hvor jeg begyndte.

Daniel Sturridge har i denne sæson været en fast del af startopstillingen og nettet 21 gange. Han kan nu glæde sig over, at Liverpool er med i mesterskabskampen.

– Der er andre, der er i en bedre position end os. Det bliver svært, men vi må se, hvad der sker. Måden drengene spiller på og den selvtillid, vi har, samhørigheden, det er noget, jeg ikke har været en del af i rigtig lang tid, slutter en glad Sturridge.

Annonce