Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sturridge: Det var en hård kamp

29.09.2013 Kl. 18:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool vandt hertil aften 1-3 over et hårdt kæmpende Sunderland-mandskab på Stadium of Light. Også denne gang var Daniel Sturridge i en hovedrolle.

Liverpool mødte søndag aften bundproppen Sunderland, i en kamp der blev hårdere end forventet.

– Det blev en meget hård kamp, sagde Daniel Sturridge til Sky Sports efter kampen.

– Vi har spillet bedre i år, men vi forsvarede os godt og formåede at hænge i, inden vi til sidst punkterede kampen med 1-3 scoringen.

Endnu en gang var Daniel Sturridge i målscorerens rolle, da han bragte Liverpool foran med 0-1. Målet var meget kontroversielt, idét Sturridge skubbede bolden over stregen med armen.

– Den rammer mig på armen, men det var ikke med vilje.

Daniel Sturridge er nu topscorer i Premier League med fem mål. Sturridge tænker dog ikke kun på sig selv, når det kommer til at score mål.

– Hvis nogen står i en bedre position, spiller jeg bolden til ham.

– Når Luis (Suarez red.) er med, giver det os flere muligheder i angrebet. Vi har også andre store spillere som Steven Gerrard.

– Vi mistede en god føring i anden halvleg mod Swansea, så det er klart at man tænkte på dét mod slutningen. Det er vigtigt, at vi kan dræbe kampene, som vi gør i dag. Det handlede om at holde fast i en føring, og det klarede vi. Vi arbejdede stenhårdt, slutter en tilfreds Daniel Sturridge.

Liverpool ligger nu på 2. pladsen i Premier League med 13 point i seks kampe.

Annonce