Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Strenge regler: Disse madvarer bliver forbudt under Enzo Maresca

Af Emil Plovgaard
05.06.2024 Kl. 11:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der venter nye boller på suppen, når Chelsea-spillerne møder ind efter deres sommerferie.

Klubben har nemlig fået en ny manager i form af Enzo Maresca, der i den forgangne sæson førte Leicester frem til oprykning til Premier League.

Med sig tager den 44-årige italiener seks stabsmedlemmer i form af Willy Caballero, Danny Walker, Michele de Bernardin, Javi Molina, Roberto Vitiello og Marcos Alvarez.

Og sidstnævnte ventes at indføre en striks diæt på Chelseas træningsanlæg, Cobham. Han har oparbejdet sig noget af et ry fra sin tid hos Tottenham, Sevilla, Parma og Leicester.

Alvarez forbød spillerne at indtage salt og peber, frugtjuice, sovs og kager, da han var ansat under Juande Ramos i Tottenham.

Jamie O’Hara og Darren Bent har tidligere fortalt den strikse diæt, de var under, da de spillede under Alvarez’ styre i Tottenham i 2007.

Chelsea-signing på vej? Nu er stopper-profil ledig

De fortæller også, at de hemmeligt besøgte McDonald’s i ny og næ.

– Da Juande Ramos kom til, forbød han ketchup og enhver sauce. Han gik stort ind i det. 

– Der skulle spises tør pasta, kylling, og sådan var det hele tiden, mens han var der.

Journalist: Lukaku er færdig i Chelsea – ny italiensk topklub interesseret

– Jeg kan huske at sikkerhedsfyren, Alan Dixon, som også er der nu, plejede at smugle drengene ud og hen på McDonald’s, fortalte O’Hara til talkSPORT.

– Der var én kødmulighed, en form for fisk og måske rene ris og grøntsager. Det var det. Der var intet salt, intet peber. Ingen smag! 

– Der var også tør pasta. En pastaret uden sauce. Du kan selv forestille dig at spise pasta uden sauce til. Pasta. Ingen sauce, intet salt eller peber, ikke en gang en tomat.

Ifølge The Telegraph fjernede Maresca også friterede æg fra morgenmadsmenuen i løbet af hans tid i Leicester.

Maresca har første officielle arbejdsdag 1. juli.

Vildt: Så mange millioner har Chelsea brugt på managere

Seneste nyt

Annonce
Annonce