Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Strejken virker: Arsenal er nu klar til at sælge Koscielny

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.07.2019 Kl. 09:26
Sky Sports skriver nu, at The Gunners har besluttet sig for at sælge Laurent Koscielny, hvis klubbens værdiansættelse bliver budt.

Laurent Koscielny har gjort det ekstremt klart overfor Arsenal-ledelsen, at han ikke ønsker at fortsætte i klubben ved pure at nægte at rejse med på holdets pre-season tour.

Og strejken, som har fået The Gunners til at åbne en disciplinærsag mod sin kaptajn, kan dog meget vel ende med at få den ønskede effekt for den aldrende midterforsvarer.

Sky Sports skriver nemlig tirsdag middag, at Koscielny kan have spillet sin sidste kamp for klubben. Arsenal-ledelsen er nemlig beredte på at sælge ham, skulle en eventuel købeklub byde værdiansættelsen.

En række franske klubber – heriblandt Bordeaux – skulle have tilbudt den 33-årige midterforsvarer forholdsvist lange kontrakter, men det er uvist, hvad Arsenal kræver for sin anfører, der blot har én sæson tilbage på sin kontrakt.

 

Annonce