Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Straffen er faldet: Manchester United-profil kørte 167 km/t under lockdown

13.10.2020 Kl. 12:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 1. april var der corona-lockdown i Storbritannien, og derfor var der sandsynligvis noget bedre plads på vejene.

Det havde Aaron Wan-Bissaka tilsyneladende tænkt sig at gøre brug af, for Manchester United-spilleren satte sig bag rattet i sin Mercedes og trådte hårdt på speederen.

På M1-motorvejen blev han målt til 167 kilometer i timen af en politibetjent, som fik stoppet Manchester United-spilleren, der havde en eller flere passagerer med i bilen.

Nu har sagen været for retten, hvor den engelske forsvarsspiller er blevet idømt seks strafpoint og en bøde på knap 5.000 kroner.

Samtidig skal han også betale godt 1.300 kroner som følge af sagens omkostninger.

Annonce