Stortalent vil til en stor klub
Den tyske forsvarsspiller, Matthias Ginter, afslører, at han er parat til at forlade Freiburg til sommer for i stedet at komme til en stor klub.
Ginter indrømmer, at han gerne vil til en stor klub, og han giver samtidig et fingerpeg om, at han snakker med Freiburg om at forlade klubben til sommer.
Flere af de store engelske klubber, hvor Arsenal og Manchester United ofte har været nævnt som de største bejlere, øjner en mulighed for at hente det tyske stortalent, da Freiburg er i alvorlig nedrykningsfare.
Den tyske U21-landsholdsspiller har også været kædet sammen med et skifte til Bayern München, og han siger, at det ikke er nogen hemmelighed, at han har udset sig et skifte til en stor klub.
– Jeg har ikke tilladelse til at diskutere forhandlinger i offentligheden, dette skal forblive bag lukkede døre.
– Det er uden tvivl godt at vide, at store klubber er interesserede i mine egenskaber. Det er en ære at se sådanne store klubber blive kædet sammen med mig.
– Det er mit mål at spille for en stor klub engang ude i fremtiden. Det er ingen hemmelighed.
– Det behøver ikke at være Bayern München, men det stadig en drengedrøm for enhver fodboldspiller at spille for en stor klub, slutter Ginter.