Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort slag for Liverpool: Stjerne vælger Real Madrid

Af Emil Plovgaard
19.05.2025 Kl. 22:05

Liverpool har fået et slag i jagten på en vigtig midtbanespiller, da det nu forlyder, at Angelo Stiller foretrækker et skifte til Real Madrid frem for Anfield.

Liverpool og Real Madrid er to af verdens største fodboldklubber, og begge bliver meget aktive på sommerens transfervindue. 

Mens Liverpool under cheftræner Arne Slot jagter en ny Premier League-titel, vil Los Blancos genvinde La Liga og Champions League.

Begge klubber har allerede været i offensiven med aftaler, der er faldet på plads om nye signings.

Liverpool er tæt på at hente Jeremie Frimpong fra Bayer Leverkusen, mens Real Madrid har allerede sikret sig Dean Huijsen – og angiveligt har en aftale klar om at hente Trent Alexander-Arnold på en fri transfer til sommer, når han forlader Liverpool.

Nu tyder meget på, at Real Madrid kan give Liverpool endnu et nederlag i kampen om Angelo Stiller. 

Ifølge spanske Defensa Central har Stiller selv meldt ud, at han ønsker et skifte til Madrid og drømmer om at blive den nye Toni Kroos.

Den tyske midtbanespiller skulle have fortalt Stuttgart: 

– Jeg tager til Madrid. Hvis de vil have mig, så tager jeg.

Real Madrid jagter en ny midtbanespiller i forbindelse med, at Xabi Alonso forbereder sig på at overtage trænerrollen efter Carlo Ancelotti. Stiller står højt på ønskelisten.

Liverpool har også længe haft interesse i den defensive midtbanespiller, og cheftræner Arne Slot ønsker at hente en ny 6’er efter et mislykket forsøg på at hente Martin Zubimendi fra Real Sociedad sidste sommer.

Liverpools talentspejdere har været imponerede over Stillers præstationer i denne sæson.

Stiller vurderes til omtrent 300 millioner kroner af Stuttgart.

Derudover forlyder det, at Mikel Arteta har sagt farvel, efter at exit er bekræftet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce