Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort slag for Arsenal: Tre stjerner trænede ikke med

25.10.2024 Kl. 15:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal kan være uden Bukayo Saka, Jürrien Timber og Riccardo Calafiori i søndagens kamp mod Liverpool.

Det skriver lokalavisen Liverpool Echo.

Læs også: Wow: Arsenal forsøgte at hente Tottenham-stjerne

Ingen af spillerne fra den nævnte trio var til stede ved fredagens åbne træning.

I forvejen må The Gunners undvære klubbens anfører, Martin Ødegaard.

Tidligere på ugen lød det fra Arsenals manager, Mikel Arteta, at det blev ‘tæt’ med Saka, efter at den engelske landsholdsspiller pådrog sig en muskelskade under landsholdstjeneste.

Hvad angår Timber, har hollænderen ikke været i aktion siden 1. oktober.

Dertil skal tilføjes, at William Saliba er i karantæne, efter at han blev udvist i sidste weekends nederlag til Bournemouth.

Calafiori røg i gulvet med en knæskade i tirsdagens Champions League-opgør mod Shakhtar Donetsk.

Takehiro Tomiyasu er tvivlsom til søndagens møde, mens Kieran Tierney endnu ikke er vendt tilbage fra sin baglårsskade.

Det efterlader Ben White, Gabriel Magalhães, Oleksandr Zinchenko og Jakub Kiwior som de eneste forsvarsspillere, der er til rådighed for Arteta.

Liverpool må undvære Diogo Jota til opgøret, bekræftede klubbens cheftræner, Arne Slot, tidligere fredag.

Offensivspilleren måtte udgå efter et slag i søndagens sejr over Chelsea.

Læs også: Morten Hjulmand klar til stort skifte til Premier League

Federico Chiesa er tvivlsom, og det samme gælder for Conor Bradley. Slot fortalte, at Alisson viser gode tegn, men at han ikke bliver klar. Derudover er Harvey Elliott endnu ikke vendt tilbage fra sin skade.

Seneste nyt

Annonce
Annonce